|
Hvem er jeg?

Som både person og dyrlæge er jeg interesseret i at bevare sundheden hos vores dyr.
Glade og sunde dyr = glade dyre-ejere.
Jo færre sygdomme - jo bedre.
Jeg vil altid forsøge at forebygge sygdommene, og har dette som min livsfilosofi. Som dyrlæge har jeg set mange rigtigt syge dyr i mit liv og selvom glæden ved at hjælpe dem til at blive friske igen er stor, har jeg altid tænkt - hvordan kunne man helt have undgået sygdommen?
Jeg har haft dyr hele mit liv og kan ikke forestille mig et liv uden. De beriger ens liv og spreder glæde for både voksne og børn. De giver nogen fantastiske øjeblikke i ens liv, som er svære at beskrive.
Jeg bor ude på landet i en lille by på midtsjælland (4296 Nyrup). Her bor jeg i et dejligt stort hus, som vender ud til de åbne marker og hvor der er højt til loftet. Her har jeg også alle mine dejlige dyr.

Jeg har en dejlig mand og 5 fantastiske børn i alderen 11 til 19 år, hvoraf de 2 er mine søde bonusbørn.
  
Mit dejlige hjem - sommer og vinter - her er skønt på alle årstider.
|
|
Lidt fakta
Dyrlæge
Charlotte Kunst
Solvænget 16
4296 Nyrup

Jeg er en årgang 1966 født og opvokset i Hellerup,
- Jeg blev dyrlæge fra KVL, Landbohøjskolen i 1992,
- Jeg har arbejdet i smådyrspraksis i København i et par år,
- Jeg har undervist dyrlæge-studerende på Landbohøjskolen i en kortere periode,
- Jeg har været Embedsdyrlæge i Fødevarestyrelsen i 13 år, hvor jeg bl.a. har arbejdet med ind og udførsel af levende dyr og diverse husdyrsygdomme.
- Jeg har praktisk erfaring med hundetræning, agility og adfærdslære hos hunde.
- Jeg har pt. 2 islandske heste, 6 katte, 2 marsvin og 2 Golden Retrievere.
|