|
Hvorfor skal min hest vaccineres?
Når man lader sin hest vaccinere, er det for at den selv skal danne et højt indhold af antistoffer i blodet, således at den er maksimalt beskyttet, hvis den skulle møde den pågældende sygdom. Herved er kroppen klar til infektionen, fordi der allerede er antistoffer i blodbanen. En kraftig infektion kan godt "bryde igennem" også hos vaccinerede heste, men sygdomsforløbet har et meget mildere forløb.
Føllet får antistoffer mod forskellige sygdomme igennem råmælk fra moderen, idet antistofferne kan passere fra mave-tarmsystemet over i blodet hos det helt unge føl. Disse antistoffer benævnes maternelle antistoffer. Det er vigtigt, at hoppen vaccineres 1-2 måneder før folingen både mod influenza og stivkrampe. Således er hoppens antistofniveau højt på selve folingstidspunktet. Dette giver den bedste beskyttelse af føllet. De maternelle antistoffer bevarer deres virkning i 5-6 måneder. Føllet begynder opbygningen af sit immunapparat gradvist efter fødsel, men de maternelle antistoffer er opbrugt efter 6 mdr. Hvis føllet herefter ikke vaccineres, er det altså ikke beskyttet mod en infektion med de pågældende virus
Hvis man bruger en vaccine, er det vigtigt, at indholdet af de maternelle antistoffer skal være væk på vaccinationstidspunktet. Derfor vaccineres føllet første gang i når det er blevet ca 5- 6. måneder.
Føl vaccineres altid med 2 vacciner med 1-2 måneders mellemrum. Dette kaldes en basisvaccination.
Voksne heste, som tidligere har været vaccineret, har ligeledes et vist niveau af antistoffer imod den pågældende sygdom i kortere eller længere tid. For nogle vacciners vedkommende kan der gå lang tid inden effekten aftager. For stivkrampe sker dette først efter 3-5 år, mens influenzavaccinen kun beskytter i ½-1 år. Derfor skal hestene gen-vaccineres med forskellige tidsrum afhængig af de forskellige sygdomme, der vaccineres imod. Hvis der går længere tid end ovenfor angivet, skal der fortages ny basisvaccination.
Hvor ofte skal min hest vaccineres?
Man har i dag generelle anbefalinger vedrørende vaccination af heste. Disse anbefalinger er givet udfra videnskabelige undersøgelser med diverse vacciner og den efterfølgende opnåede beskyttelse.
Hestens miljø spiller en væsentlig rolle, når man skal vurdere den enkelte hests risiko for at møde de pågældende sygdomme. Der er et højt smittepres, og deraf følgende øget infektionsrisiko for
Heste som opholder sig på stutterier.
Heste som bringes til bedækning på stutterier.
Heste som er opstaldet sammen med andre heste på f.eks. rideskoler.
Heste som deltager i mange konkurrencer eller udstillinger.
Heste som er udsat for lokale epidemier af f.eks. virusabort.
Det normale vaccinationsprogram.
Herhjemme vaccineres rutinemæssigt mod stivkrampe, influenza og virusabort.
De enkelte forbund har vedrørende influenza opstillet følgende krav for, at hesten kan deltage i løb og konkurrencer:
Dansk Rideforbund (rideheste): (OBS Nye regler fra 1 januar 2013)
Rideheste skal for at opfylde Dansk Rideforbund´s bestemmelser være basisvaccineret mod influenza, dvs. have fået 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum.
Derefter skal hesten vaccineres én gang årligt, dvs max 365 dage efter sidste vaccination.
Ingen vaccination må være foretaget senere end 10 dage før ankomst til stævne.
Ædle Hesteavl (galopheste):
For at opfylde reglerne skal hestene være grund/basisvaccineret mod influenza, dvs. have fået 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum.
Galopheste skal derefter vaccineres mindst 150 dage og højst 215 dage efter basisvaccinationen.
Heste skal derefter vaccineres én gang årligt, dvs. senest 365 dage efter sidste vaccination.
Ingen vaccination må være foretaget senere end 10 dage før ankomst til stævne eller løb.
Dansk Travsports Centralforbund (travheste):
Hestene skal være basisvaccinerede dvs. 2 vaccinationer med mindst 3 ugers og højst 3 måneders mellemrum. Basisvaccinationen skal være afsluttet mindst 10 dage, før hestene opstaldes ved eller starter på banen. Efter basis- vaccinationen skal hestene vaccineres med intervaller, der ikke overstiger 6 måneder til og med hestens 3. leveår. Heste på 4 år og derover skal revaccineres med intervaller, der ikke overskrider 12 måneder.
Dokumentation for udført vaccination skal indsendes til det respektive travselskab eller Centralforbundet. Kun registrering i Trav Data er gyldig dokumentation for vaccinationen.
FEI:
Fra 1. januar 2005 kræver FEI, at heste er vaccinerede hvert halve år for at kunne stille op i internationale stævner.
Vaccinationsprogram for stivkrampe og influenza: (OBS Nye regler fra 1 januar 2013)
Alle heste bør være vaccineret mod stivkrampe. Flere forsikringsselskaber dækker ikke tab pga. stivkrampe, hvis hesten ikke er regelret vaccineret.
Hestene skal være basisvaccinerede dvs. 2 vaccinationer med 4-8 ugers mellemrum. Den næste vaccination foretages efter 6 måneder. Herefter revaccineres hvert 3 år. Ved dybe friske sår revaccineres straks.
I praksis vil man ofte anvende en kombinationsvaccine, der medfører beskyttelse mod både influenza og stivkrampe. Dette bevirker, at vaccinationsprogrammet for influenza følges, således at der ikke sker forglemmelser i de enkelte vaccinationsprogrammer. Herved sikres, at hesten er godt beskyttet mod stivkrampe, hvis den får et dybt stiksår f.eks. i forbindelse med indtrådt søm.
Er der en risiko ved at undlade vaccination?
Ja! Risikoen er dels for den enkelte hest, men også for hele hestebestanden.
Det er almindeligt kendt, at hvis en sygdom rammer en bestand med et lavt immunforsvar overfor den pågældende sygdom, får sygdommen et meget alvorligt forløb.
Dette vil være tilfældet, hvis hestene ikke er tilstrækkeligt vaccinerede mod influenza. Det vil medføre alvorligere og længerevarende sygdom for den enkelte hest. Influenzaepidemier optræder med jævne mellemrum. For stivkrampens vedkommende dør halvdelen af de heste, der udvikler sygdommen. Korrekt vaccinerede heste får meget sjældent stivkrampe, og hvis de gør, overlever de kun, fordi de tidligere har været vaccineret.
Er der risiko i forbindelse med vaccination?
Normalt er der ikke nogen risiko forbundet med selve vaccinen. Der vaccineres mange heste årligt, og meget få heste udvikler bivirkninger eller reaktioner.
Lette bivirkninger: Den hyppigste reaktion på vaccinen er at nogle heste, specielt føl reagerer med træthed den dag, de er vaccineret. I løbet af en dags tid er de dog som hovedregel sig selv igen.
Egentlige reaktioner: Yderst få heste er allergiske overfor vaccinationen. Hestene reagerer ikke overfor selve vaccinen, men derimod overfor det bærestof, som vaccinen indeholder, også kaldet adjuvansen. Disse heste udvikler indenfor et kort tidsrum, som regel under 10 minutter, anafylaktisk chok overfor vaccinen. I de tilfælde er det vigtigt at kontakte dyrlægen øjeblikkeligt, således at hesten kan behandles hurtigst muligt.
Disse meget sjældne tilfælde med komplikationer, skal sammenlignes med de sygdomme, som en ikke-vaccineret hestebestand skulle gå igennem, hvis man vælger at undlade at vaccinere.
Du skal kontakte mig hvis:
din hest efter vaccinationen får vedvarende høj feber og næseflåd og puster eller på anden måde virker sløj.
du beslutter dig for, at din hest skal vaccineres.
du lige har overtaget en hest, og du ikke kender hestens vaccinationsstatus. En sådan hest skal basisvaccineres.
din hest ikke er vaccineret og skal indsættes på rideskole. Bemærk at vaccination bør foretages 1 måned før flytning.
din hest ikke er vaccineret og skal deltage i konkurrence eller løb.
din hest ikke er vaccineret og skal deltage i dyrskue eller anden form for udstilling. | 
